Fem gode råd til at komme i bedre (cykel)form
Sponsoreret
Hvis ikke man sørger for at holde sig i gang, kan formen hurtigt forsvinde - og man bliver forpustet af blot de mindste cykelture. Det er naturligvis irriterende, men realiteten er bare, at der ikke altid er mulighed for at komme op på sadlen i løbet af en travl hverdag.
Derfor får du her en håndfuld gode råd til, hvordan du kan holde formen, eller komme i bedre form, når det kniber med at komme ud på cyklen.
Drop bilen, hvis det er muligt
For langt de fleste mennesker er det bedste man kan gøre, for at komme i bedre form, simpelthen at droppe bilen til hverdag. I stedet for kan man med fordel tage cyklen på arbejde; man behøver ikke engang at tonse afsted og få pulsen op, hvis ikke man har mulighed for at gå i bad, når man kommer frem.
Bare det, at man kommer ud og får rørt sig, bevæget benene og får lidt ekstra frisk luft – ja, det gør underværker for både helbredet og formen.
Vælg den hårde løsning
I hverdagen bliver vi ofte mødt med valget mellem den hårde og den lette løsning. Det kan være valget mellem trapper eller rulletrapper / elevator, valget mellem at tage bussen / toget eller bruge lidt længere tid på at gå, valget mellem at ringe til sine kollegaer i stedet for at gå hen til deres skrivebord osv.
De hårde valg lyder i virkeligheden knap så hårde, når man læser om dem her. Så tag dem i hverdagen; tag trapperne, gå ned til kollegaen, brug lidt ekstra tid på at gå op til banegården i stedet for at tage bussen, tag 10 minutter af frokostpausen til at gå en tur med kollegaerne.
Motionscyklen er guld værd i dårligt vejr
Cykling udendørs er ikke den sjoveste kilde til motion, når det er koldt og vådt. Der kan man hurtigt overtale sig selv til at blive hjemme i stedet. Har man en motionscykel, eller har man et abonnement til fitnesscenteret, kan det være oplagt at springe på den i stedet.
Igen - det behøver ikke at være lang tid, men bare det, at man holder aktivitetsniveauet nogenlunde ved lige er med til at sikre en bedre cykelform.
Gå efter stigningerne
Når du er på cyklen, kan det være udmærket at finde et sted, hvor der er lidt stigninger på ruten. Måske du kan finde en bakket vej eller lignende. Bakkerne kan nemlig være gode til at udfordre kroppen lidt mere og dermed tvinge den til at styrke cykelformen i højere grad.
Høj intensitet
Lidt i forlængelse af ovenstående, bør du huske på, at det er høj intensitet i så lang tid som muligt ad gangen, der er mest gavnligt, når man vil i bedre form. Det er nemlig her, at man træner sit iltoptag, og dermed også her, at man får mest ud af sin træning i forhold til formen.
Kilde: https://fitnesshelp.dk/
Cykelvalg.dk er en dansk informationsside, som specialiserer sig i cykelverdenen - alt fra børnecykler, til racercykler og helt til mountainbikes.
Ejeroplysninger
Website: Cykelvalg.dk
Firma: Effecto ApS
Adresse: Volden 22, 1., 20, 8800 Viborg
CVR: 41612479