Få cyklen gjort klar til forårs- og sommersæsonen
Sponsoreret
Danmark ser endelig ind i mere stabilt, varmt og solrigt vejr, og derfor er det også snart tid til at finde cyklen frem fra dens vinterhi og få nogle kilometer i benene. Dette bliver dog en skuffende oplevelse for mange - for når cyklen har stået stille i lang tid, så kan der være opstået en masse små problemer, der gør oplevelsen ærgerlig i stedet for befriende.
Derfor handler det om at få cyklen gjort klar til de mange måneder med cykelvejr over hele landet, og meget af fintuningen kræver ikke den store viden omkring cykler.
Giv cyklen en grundig vask
Det første, man bør gøre, inden man forsøger at gøre cyklen klar til sæsonen, er at give cyklen en rigtig grundig vask. En beskidt cykel er mere tilbøjelig til at give problemer end en ren én af slagsen, og derudover er det en befrielse at køre på en ren cykel. Man behøver ikke mere end lidt vand og sæbe samt tålmodighed og knofedt for at gøre cyklen godt rent, og det er et perfekt udgangspunkt for at kunne få smurt cyklen godt igennem efterfølgende. Smuds er ikke godt for en cykel, og derfor kan forårsrengøringen fra huset lige så godt fortsætte ude i haven.
Skil cyklen ad og få smurt alting igennem
Næste skridt, når man skal forsøge at gøre cyklen klar til forårs- og sommersæsonen, er at få smurt alle de synlige og ikke synlige dele, der holder cyklen i gang. Det er ikke nok bare lige at smøre kæden overfladisk og efterse, at bremserne stadig virker - man er nødt til at få skilt cyklen lidt ad og få smurt alle de bevægelige dele. Dette kan virke fremmed og skræmmende for dem, der ikke har forstand på cykler, men hovedreglen er, at hvis man kan skille det ad, så kan man også samle det igen. Derfor skal man bare gå til opgaven med krum hals og få smurt alt fra kæde til gear og bremser godt igennem.
Hvis du gerne vil have, at cyklen virkelig spiller, så bør du overveje at investere i en rigtig olie, der er beregnet til cykler. Den klassiske V40 er god til rigtig mange ting, men den kan faktisk gøre mere skade end gavn på cyklens vitale dele. Derfor bør man købe en god kvalitetsolie hos sin lokale cykelforhandler eller på nettet. Og hvis man alligevel begiver sig på internetindkøb, så kan man passende lige købe lidt vitaminer til håret, så det også spiller, når man cykler mange kilometer på landevejen.
Få skiftet tingene, inden de går i stykker
Mange har en tendens til at udskyde udskiftningen af cykeldele, indtil delen er gået helt i stykker, og cyklen dermed er ukampdygtig i et par dage. Dette er en rigtig dårlig taktik, fordi man dermed må undvære cyklen i længere tid, end det er nødvendigt. Derfor bør man altid lige tjekke delene på cyklen, når man alligevel er i gang med at gøre cyklen forårsklar - og hvis der er dele, der ser meget slidte ud, så få dem skiftet, inden det går galt. Det sparer én for meget besvær på den lange bane, og dermed er man også næsten garanteret en cykel, der holder uden problemer hele sæsonen.
Cykelvalg.dk er en dansk informationsside, som specialiserer sig i cykelverdenen - alt fra børnecykler, til racercykler og helt til mountainbikes.
Ejeroplysninger
Website: Cykelvalg.dk
Firma: Effecto ApS
Adresse: Volden 22, 1., 20, 8800 Viborg
CVR: 41612479