Elcykel test
Vil du have medvind på cykelstien, som du så ofte er blevet lovet? Så er en elcykel formentlig det rette valg for dig. Med en elcykel kan du let bevæge dig rundt i byen eller på landevejene og komme fra A til B uden at skulle tænke på andet end den dejlige cykeltur, du er ude på.
Med en elcykel slipper du både for at føle dine lunger kollapse, når du skal op ad en stejl bakke og for bilkøer. Elcyklen er desuden et rigtig godt alternativ til en bil, både i forhold til miljø, men også i forhold til. Med en topfart på 45 km/t kommer du ikke til at savne din bil synderligt meget. En elcykel kan derfor hjælpe dig af med kedelige afgifter til bilen og uoverskuelige cykelture.
Indhold
Fem argumenter for at købe en elcykel
Der er rigtig mange gode grunde til, hvorfor du skal købe en elcykel. Desværre har vi ikke plads til at nævne dem alle, så her har vi udvalgt de fem bedste grunde til, at en elcykel er det helt rigtige valg for dig.
Slip for svedige cykelture
Mange bruger i dag cyklen, når de skal på arbejde. Og hvad er mere irriterende end at møde op på arbejdet eller i skolen badet i sved? Det skulle da lige være at sidde hele arbejds- eller skoledagen og føle sig utilpas i det tøj, der ikke længere dufter af Bamseline. Med en elcykel slipper du for de hårde cykelture, der ender med at være et bevis på din dårlige kondi. I stedet kan du nyde turen til arbejdet, mens du får frisk luft til en ny dag.
Slip for afgifter, benzin og bøder
Der er mange afgifter forbundet med det at have en bil. Men ofte kan det være nødvendigt, hvis du bor langt fra dit arbejde eller fra den nærmeste by. Med en elcykel kan du dog nedlægge lange distancer uden, at du skal tænke på din kondition eller din tilstand, når du kommer frem til dit mål. Med en elcykel slipper du for de årlige afgifter, de mange penge der ryger til benzin og de ærgerlige bøder, der kan følge med det at have bil. Kører du ofte ind til en større by, hvor parkeringsmulighederne er nærmest ikkeeksisterende? Med en elcykel slipper du helt for problemer med parkering og parkeringsbøder.
Motion
Selvom der på en elcykel er hjælp at hente, når du skal fremad i trafikken, så kan den ikke køre af sig selv. Elcykler kræver, at der bliver kørt rundt på pedalerne. Det betyder, at uanset hvad vil du på en elcykel få dyrket noget motion. Det er måske ikke samme mængde som på en cykel uden motor. Men sammenligner du med at køre i en bil, er der en tydelig større mængde motion forbundet med det at cykle på en elcykel.
Vær god ved miljøet
Miljøet er et stort emne i debatterne rundt omkring i hele verden. Vi skal passe på vores klode, og det kan elcykler være med til. Vælger du en elcykel frem for en bil, er du med til at gøre noget godt for den planet, vi lever på. Elcyklen kræver kun den strøm, den kører på. Du kan altså køre lange distancer uden at udlede en stor mængde CO2. Ved at købe en elcykel gør du altså ikke kun noget godt for dig selv, men også for vores levevilkår på jorden.
Spar tid
Elcykler er hurtige. Det er en af de helt store fordele ved en elcykel fremfor en almindelig cykel. Elcykler kan få dig til at køre op til 45 km/t på ren motorkraft. Det er altså væsentligt hurtigere end de fleste af os danskere cykler på vores almindelige bycykler i hverdagen. Det betyder, at du kan spare en masse tid, når du bevæger dig rundt omkring. Tid du kan bruge på mere spændende ting end at sidde på en cykel gennem byen.
Elcykler til mænd
Elcykler er for alle. Du behøver hverken være gammel eller i dårlig form for at købe en elcykel. Der kan være mange grund til, hvorfor du netop overvejer at erhverve dig en cykel, der kører på el. Og en elcykel behøver ikke være hverken ucharmerende eller et stort monstrum. Der findes nemlig mange flotte og elegante dame og herre elcykler på markedet.
Leder du efter den helt rigtige elcykel til dig selv eller din mand? Så er der et stort udvalg af elcykler til mænd i alle mulige modeller og farver. Du kan få helt almindelige herrecykler med motor eller gå med de moderne gammeldags stile. Det kan også være, du gerne vil være endnu hurtigere, når du skal ud og cykle med gutterne i skoven eller på landevejen. Så findes der også smarte elcykler, der passer til netop det behov. Der udover kan en trehjulet elcykel med lad være det perfekte alternativ til familiefaren, der ikke har bil.
Der er altså et hav af muligheder, når du som mand skal ud og finde den helt rigtige elcykel til dine behov. Også uden at gå på kompromis med det smarte design.
Elcykler til damer
Det kan betyde meget, hvordan din cykel ser ud. Måske er du til den klassiske sorte, der passer til alt tøj. Eller også er du mere til en cykel, der skiller sig ud og er nem at finde i mængden. Hvad end der gør en cykel til den helt rigtige for dig, finder du den blandt de mange elcykler på markedet.
Der findes utallige forskellige slags elcykler til damer. Den klassiske damecykel med den lave stang i midten gør det nemt at komme op på cykel, og lader dig cykle elegant afsted med en rank ryg. Er du mere til fart og vind i håret, så er en citybike måske det rette for dig. Her finder du også et stort udvalg af elcykler til den hurtige cyklist.
Der findes i dag mange forskellige slags elcykler. Er du ikke vild med at batteriet til elcyklen spærrer hele bagagebægeret? Så kan du få fat i mange lækre elcykler, hvor batteriet er skjult i stellet. Det gør din cykel elegant, og du slipper for at tage batteriet med dig, når du forlader din cykel.
Gennemgang af gældende regler for elcykler
Ligesom med alle andre former for transport gælder det også for elcyklen, at der er forskellige regler, der skal overholdes. Hos Rådet for Sikker Trafik kan du finde de gældende regler for elcykler, men for en sikkerhedsskyld får du dem også lige her.
Helt generelt gælder de samme regler for elcykler som for almindelige cykler. Det er altså ting, som at lygter er påkrævet på bestemt tidspunkter. Men der er også regler, der gælder specifikt for elcyklen.
På elcyklen må der kun være monteret én motor. Denne motor må kun hjælpe, når der trædes i pedalerne. Ellers ville elcyklen kunne betegnes som en knallert. Motoren må desuden kun hjælpe op til 25 km/t. Vil du køre hurtige, må du klare resten selv.
Der er altså nogle særprægede regler, du skal være opmærksom på, når du vælger at købe en elcykel. Har du styr på dem, så er det bare med at komme ud i trafikken og nyde din cykeltur.
Disse mærker skal du opleve
Der findes efterhånden et stort udvalg af smarte elcykler. Det kan være svært at finde ud af, præcis hvad for en elcykel der passer til dine behov. Derfor kan det være en god idé at tjekke forskellige mærker ud. Det kan du gøre ved at kigge på en test af elcykler eller læse om forskellige mærker. Vi har gjort det lidt nemmere for dig her.
På nettet kan du finde flere kompetente test af elcykler, der viser dig vejen til den bedste af de bedste. I 2019 løb en elcykel af mærket Gazelle med prisen for bedst i test af Forbrugermagasinet TÆNK. Det er altså et godt bud på en god cykel, der kan hjælpe dig komme sikkert og hurtigt frem på de danske cykelstier. Det er dog også en elcykel, der ligger i den høje ende af skalaen.
Rækker dit budget ikke helt til den høje ende af skalaen, når det kommer til elcykler? Så finder der heldigvis også andre gode bud, der har klaret skærene i de mange elcykler tests. En af den er fra Kildemoes. Her fået du en damecykel i god kvalitet med en motor, der vil fremad. Du behøver altså ikke smide hele budgettet, hvis du vil med på elcykel-moden.
En af de populære mærker, der sælger gode og kvalitetssikre elcykler, er netop Kildemoes. Kildemoes har været en del af cykelmarkedet i Danmark i rigtig lang tid og er formentlig kendt blandt de fleste danskere. Kildemoes producerer elcykler i god kvalitet, som holder. Kildemoes vil være med til at gøre hverdagen lidt nemmere og give dig mere bevægelsesfrihed. Det klarer de godt med deres kompetente elcykler.
En anden konkurrent på markedet er SCO. SCO producerer elcykler med fokus på god komfort, et batteri i kvalitet og en cykel der kan holde til det danske vejr. Desuden er elcyklerne fra SCO udstyret med en særlig motor, der larmer mindst muligt.
Et tredje bud på en god elcykel-forhandler er Batavus. Her finder du elcykler i design som citybike, klassisk cykel og en cykel der passer til alle behov. Her finder du også forskellige el-systemer, så du kan finde netop den, du synes er fedest. Hos Batavus finder du elcykler i alle prisklasser. Er du på udkig efter en af den mere billige elcykler, er det bare med at tjekke deres store udvalg ud – er du heldig, er der måske tilbud.
Køb billige elcykler på nettet
Det kan være fristende at gå ned i din lokale cykelforhandler og købe en dyr og flot elcykel. Men det kan ofte ende med, at du betaler mange penge for en cykel, der lever op til nogle behov, du ikke helt kan matche. Derfor kan det være en god idé at købe din elcykel på nettet. Så slipper du for at blive fristet af smarte cykler, der koster alt for mange penge. Og samtidig kan du få et overblik over de mange cykler, der er på markedet og dermed finde den helt rigtige.
På nettet finder du et stort sortiment af elcykler, der har forskelligt design og forskellige smarte funktioner. Her kan du vælge lige den model, farve og pris du er på udkig efter. Her er mulighederne rigtig gode for at finde den helt rigtige cykel til dig. Tag et kig rundt på de forskellige sider og finde den, der passer til dine behov. Det kan også være en god idé at læse om de forskellige muligheder, elcykler har. Det kan være du finder en med lige netop den funktion, du mangler, men som du ikke vidste fandtes.
Hvis du gerne vil spare penge på en elcykel, kan du købe den brugt. Der findes mange fine elcykler, der sælges brugt, der knap nok har kørt på vejene endnu. Har du ikke mange tusinde kroner på en elcykel, kan det altså være vejen frem for dig. Husk dog at prøve cyklen først og tjek for eventuelle skavanker eller fejl. Og spørg sælger ind til kvittering og garanti på cyklen. På den måde er du sikrest på at komme hjem med en cykel, der kan holde mange år frem.
Gode råd til elcykler
Er det første gang, du skal prøve kræfter med en elcykel? Så kan det være en god idé at sætte sig ind i, hvordan den adskiller sig fra almindelige cykler, og hvad der er godt at have i mente, når du skal ud og cykle.
Når du skal ud og køre på din elcykel for første gang, er det en god idé at starte langsomt ud. Det kan godt tage lidt tid at vænne sig til den nye måde at cykle på. Find ud af hvordan netop din elcykel virker og føl dig godt tilpas, inden du springer ud i de lange cykelture. Undersøg hvordan du skruer op og ned for hjælpen fra batteriet og få god føling med, hvordan din cykel reagerer, når du stopper eller starter.
Pas på dig selv i trafikken. Her tænker vi både på udstyr som gode cykellygter, cykelhjelm og generelt en vedligeholdt cykel. Men også i forhold til din kørsel. Ikke alle billister er vant til den fart, som elcykler kan komme kørende med. Pas derfor på med at cykle alt for hurtigt især inde i byen. Bilerne kan have svært ved at bedømme din fart og ende med for eksempel at dreje ind foran dig. Vær derfor opmærksom på andre trafikanter og vær sikker på, at de har set dig.
Levetiden på en elcykel er ofte mindre end på en almindelig cykel. Det er den, fordi batteriet og motoren ofte bliver hurtigere slidt end selve cyklen. Vil du gerne have din elcykel i mange år, kan det altså betale sig at tage sig ekstra godt af den. Det kan for eksempel forlænge dit batteris levetid, hvis du ofte lader det op og ikke lader det løbe helt tør for strøm.
Tre tips til når du skal på tur på elcyklen
Det er noget lidt andet at færdes i trafikken på en elcykel fremfor en almindelig cykel. Din fart er noget højere, og det kan være lidt mere kompliceret at styre cyklen. Her får du tre tips til, hvordan du bedst muligt kommer sikkert frem i trafikken på din elcykel.
Det allervigtigste er, at du lærer din cykel at kende. Ikke alle elcykler er ens, og det er noget helt andet end at køre på en almindelig cykel. Find ud af hvor meget motoren skal hjælpe til, og hvordan det føles når du starter og standser. Hvis du er fortrolig med din cykel, vil du være mere sikker i trafikken både for dig selv og for andre trafikanter.
Der har været stor debat omkring elcykler og el løbehjul grundet den høje fart, de bevæger sig med. Du skal være opmærksom på, at du bevæger dig noget hurtigere end alle andre cyklister. Det kan komme som en overraskelse for mange billister. Desuden kan det kræve lidt ekstra plads, når du skal bremse, da motoren først skal slå fra. Vær altså opmærksom på om bilisterne har set dig og sæt farten ned i god tid, så alle kommer sikkert frem.
Vær en ansvarlig cyklist. Dette gælder selvfølgelig ikke kun for de cyklister, der benytter sig af elcykler. Men elcyklen kommer hurtigere frem i trafikken, og det kræver, at du er ekstra opmærksom. Koncentrer dig om at færdes i trafikken. Sæt farten ned når det er nødvendigt og vær godt vågen, når trafikken bliver tæt. Lad mobilen blive i lommen og fokuser på at cykle, når du cykler. Så gør du både dig selv og de andre en tjeneste.
Cykelvalg.dk er en dansk informationsside, som specialiserer sig i cykelverdenen - alt fra børnecykler, til racercykler og helt til mountainbikes.
Ejeroplysninger
Website: Cykelvalg.dk
Firma: Effecto ApS
Adresse: Volden 22, 1., 20, 8800 Viborg
CVR: 41612479